Nyhedsbrev august 2009

20. juli 2009
Kære kunstinteresserede

Efter det hæsblæsende forårsprogram med den ene fantastiske udstillingsoplevelse efter den
anden er vi i nu i Holstebro Kunstforening klar med den store efterårsudstilling SPOR med helt nye
malerier af Peter Ejlerskov og med den meget spændende Kunsttur lørdag den 29. august til Viborg, hvor vi
skal opleve kunst, man ikke så tit og let har adgang til.

Programmet for Kunstturen kan ses på hjemmesiden. Husk tilmelding senest den
20. august 2009.

Om Peter Ejlerskov:
Peter Ejlerskov arbejder primært i feltet imellem det abstrakte og det sanseligt beskrivende. Fra landskabs-maleriet bevæger Ejlerskov sig med udstillingen Spor i retning af det mere figurative, aldrig naturalistisk, men altid fabulerende over naturens mangfoldighed og hvilken betydning det har på mennesket. Peter Ejlerskov siger selv om sit virke, at det handler om at gribe – og begribe dét, som har værdi i sig selv. “Kunsten er min katalysator for at forstå verden omkring mig, fornuft slår ikke mere til, end et målebånd eller en vægt”.

Udstillingen SPOR:
Titlen på udstillingen er SPOR og henviser til de utallige små fragmenter og detaljer som er ladet med be-tydning, spredt i maleri, skulptur og tegning. Små spor, der handler om at se og erfare DET, der har værdi i sig selv. Det er som om, naturen er for stor og ubegribelig til at vi kan se den direkte. For Peter Ejlerskov er det transformationen fra natur til kunstværk til beskuer, der er det vigtige. SPOR er en serie af værker, som lukker sig op for dem, der ikke lader intellektet komme i vejen.

Kunstbog:
I forbindelse med udstillingen Spor i Holstebro Kunstforening, udgives en publikation med samme titel, hvori de udstillede værker dokumenteres I fotos og perspektiveres af blandt andre Gitte Ørskou, nyudnævnt direk-tør for KUNSTEN, Modern art Museum Aalborg. Ørskou skriver, at “Ejlerskovs træer synes at være ladet med betydning. Stammerne er reduceret til mørke, abstrakte spor, og alligevel formår vi at læse betydning ind i disse abstraktioner”. Dorthe Jørgensen, prof. i filosofi og idéhistorie på Århus Uni-versitet, har ligeledes en række betragtninger over det klassiske skønhedsbegreb i kunsten. Bogen er på 120 sider og udgives desuden i et stærkt begrænset oplag med omslag i pictografisk tryk, nummeret og signeret af kunstneren.
Bogen koster kr. 229.
Medlemmer af Holstebro Kunstforening kan erhverve den smukke bog til særpris på kr. 50

Lise Gotfredsens store fine bog om Arne Haugen Sørensen: Gennem billedernes spejl, som Holstebro Kunstforening har udgivet på Århus Universitetsforlag kan nu igen fås på Jens & Olivia Museet til kr. 199.

Kataloget Duende og kataloget for Keld Moseholm udstillingen og de smukke Arne Haugen Sørensen postkort kan fortsat købes. Pris pr. postkort er kr. 15 og medlemspris for de to kataloger er pr. stk. kr. 25.
Ikke medlemmer kr. 40.



Med gode hilsner fra Holstebro Kunstforening Søren Nielsen



Tilknyttet fil:     (61 Kb)

Seneste nyt
5.7.10
Generalforsamlingen 2011
Generalforsamlingen 2011 afholdes onsdag d.
Kalender
25.8.10 - 8.10.10
Gunleif Grube og Kirsten Winther Johannsen
Fernisering onsdag den 25. august kl. 19.00 på Jens Nielsen og Olivia Ho ..
holstebro-kunstforening.dk  |  Rudesvej 15  |  7500 Holstebro  |  9742 8142  |  post@holstebro-kunstforening.dk